Molly...and coffee for all.jpg

"Molly er mit Memento Mori. En forsikring mod den tilstand, som Led Zeppelin advarer mod i 'Stairway to Heaven': To be a rock and not to roll.' En gave til mig selv, det år D-A-D havde

30 års jubilæum." 

Thin Lizzy

"Der var selvfølgelig Gnags og Kliché, som jeg hørte på alle festivaller, og hvor det ellers var muligt som ung i Århus i slut-70'erne og start-80'erne. Men min mest stormende musikforelskelse var Thin Lizzy. Endnu mere efter koncerterne i Vejlby Risskov Hallen i 1981 og '83. Især 'Renegade' og 'LIve and Dangerous' talte direkte til mit oprørske sind, og min fan t-shirt fra LIZZY TOUR '81 er et af mine kære klenodier:-)"

Renegade - mig og Thin Lizzy.jpg

D-A-D

"En aften i 1986 foregik der igen noget vildt i Vejlby Risskov Hallen. Nu var det en flok langhårede københavner-drenge, der banede sig den direkte vej til mit musik-hjerte med en gang hidtil uhørt cowpunk! Siden den aften har jeg været fan, og mit forhold til

D-A-D peakede med HELPYOURSELFISH I 1995 og DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK i 2011. Ind imellem har jeg så været dem utro med RAMMSTEIN og lidt med Gulddreng. Sorry."

DAD sofa.jpg

Pink floyd 

"Jeg var så småt begyndt at høre Pink Floyd, da 'The Wall' udkom i 1979 som et point of no return.  Derefter anskaffede jeg mig 'Wish you were here' og 'Dark Side of The Moon,' lukkede døren til mit værelse i 8210 Århus V. og flød ind i det sanseudvidende lyd- og tekstunivers. Jeg bruger stadig Pink Floyd til musikalsk meditation eller som en slags euforiserende stof, og visse Led Zeppelin-albums har jeg det på næsten samme måde med." 

105034376_269343534404174_37230786427241

grunge  

"Det er her, jeg føler mig mest hjemme musikalsk i dag. Jeg har bejdset alle vinylboksene i butikken og malet væggene gule til Rage Against the Machine, og jeg har voldhørt Soundgarden, Audioslave...ja, alt med CHRIS CORNELL, foruden selvfølgelig Pearl Jam og Nirvana. Cirka 30 år forsinket, men stærkt begejstret! 

Ind imellem lader jeg pulsen falde til blødere toner fra fx Post Malone, Billie Eilish, Eivør og meget andet. Hver ting til sin tid."